Nye bøger med Pixeline
Nu er de nye bøger med Pixeline her.
Her kan du læse lidt mere om, hvad de handler om.
Du kan købe bøgerne i Pixelines webshop ved at klikke her.
Pixeline - Årets Mærkedage
Vi kender alle sammen årets mange højtider og mærkedage. Men hvorfor er det lige vi fejrer dem? Hvorfor fejrer vi Sankt Hans? Hvorfor holder vi Påske? Hvordan opstod Valentins dag? Og hvad var det nu lige der skete ved Danmarks befrielse?
Få svarene i Pixeline - Årets Mærkedage
I minileksikonet om årets Mærkedage stiller Pixeline spændende og interessante spørgsmål til 28 gamle og nye højtider og mærkedage. Mærkedagene gennemgåes kronologist fra januar til december. Alle fortællinger er sprængfyldt med sjove detaljer og tankevækkende forskelle mellem vores tid og gamle dage, som både børn og voksne vil finde interessant. Historien bag sommer- og efterårsferie bliver også afsløret.
Det hele er krydret meds masser af søde illustrationer.
Kalendersystemet
Først i bogen findes et kapitel om kalenderen. Her kan du få at vide hvem der opfandt og byggede kalenderen. Du kan også læse om hvorfor ugedagene og månederne hedder, som de gør.
Aktiviteter til hele året
Bagerst i bogen findes forslag til sjove og kreative lav-selv-aktiviteter, lege og madopskrifter fordelt på de fire årstider.
Pixeline - Den store festbog
Skal dit barn snart fejre fødselsdag? Eller holde en klassefest? Hvis du vil give barnet og kammeraterne en sjov og uforglemmelig oplevelse, findes der ikke noget bedre end at holde en temafest! Men hvordan arrangerer man en temafest, når tiden og kreativiteten er knap, og udgifterne skal være til at overskue? Netop dét er udgangspunktet for ”Pixeline - Den store festbog”.
Vælg mellem 6 temafester
”Pixeline - Den store festbog” er et inspirationsværktøj, som du kan bruge, når du planlægger festen sammen med dit barn. Bogen præsenterer seks forskellige temafester, der hver især byder på masser af idéer og konkrete løsninger, som gør det nemt og overskueligt at arrangere festen.
I kan vælge mellem en cirkusfest, en detektivfest, en popstjerne-fest, en prinsessefest, en sørøverfest eller en trolddomsfest.
Sjove aktiviteter
Når valget er truffet, er det bare at gå i gang med forberedelserne. Til hver enkelt fest findes forskellige forslag til invitationer, pynt, mad og drikke, udklædning og lege, og bagest i bogen findes invitationer, diplomer og skabeloner, som frit kan kopieres.
Legene er koblet på en samlet historie, hvor børnene skal løse en række opgaver for at nå et mål. Selvfølgelig kan legene også leges som særskilte lege - alt efter børnenes alder og temperament. |